Råd og vejledning til din hundehvalp

Her kan du læse om råd og vejledning til at din hundehvalp får en god start på livet.

Hundefoder

Når hvalpene er tre uger gamle, begynder vi langsomt, at fodre dem med hvalpefoder, som er opblødt i vand, når hvalpene er otte uger lever de udelukkende af tørfoder.

Af hensyn til din hvalps sundhed, er det vigtigt, at fodre med et fornuftigt foder, der indeholder alle de nødvendige vitaminer og mineraler samt, at holde din hvalp slank.

Hvalpe er konstant sultne, og så længe de er i voksefasen har de behov for flere kalorier og næringsstoffer, som hundeejer må man ikke lade sig friste og lade hvalpen spise alt og hele tiden.

Hvalpen bør fodres tre gange dagligt indtil den ca. er seks måneder, med et startforbrug på ca. 4-6 dl., se i øverigt altid på anvisningen for dosering på fodersækken.

Men først og fremmest er det vigtigt, at se på hvalpens stand.

Motion

Giv aldrig hvalpen mere motion end den selv ønsker.

Undgå cykling, trapper og anden unødig overbelastning i det første år.

Det er vigtigt, at hvalpen får ro og hvile.

Vaccination

Hvalpen bliver chippet og vaccineret og undersøgt af en dyrlæge lige inden den bliver 7 uger, skal derefter re-vaccineres 2 gange med 4 ugers mellemrum.

Ligeledes er det vigtigt, at hvalpen ikke kommer i kontakt med andre hunde før den er færdigvaccineret.